Vedlikehold av stoff-møbler (DanForm)

KOMFORT & HOLDBARHED

Stofmøbler har en naturlig åndbarhed som giver en god komfort når man
sidder i dem over længere tid.
Vores tekstiler findes med en flad og en mere rustik vævning, de er alle bløde
at røre ved og meget holdbare. De fleste af vores tekstiler er testet til en slidstyrke
på min. 50.000 Martindale, hvilket indikerer en lang holdbarhed selv ved
hyppig brug.

VEDLIGEHOLDELSE

- Vi anbefaler altid at man behandler sit møbel med en tekstilimprægnering
inden det tages i brug. Imprægneringen lægger et beskyttende lag på
stoffets overflade uden at ændre på stoffets åndbarhed, og samtidig gør
det stoffet mindre modtageligt for pletter.
- Behandlingen gentages 1-2 gange om året for maksimal beskyttelse.
- Støvsug dit stofmøbel ugentligt med et møbelmundstykke.
- Fjern spildte væsker hurtigst muligt for at undgå pletter.
- Er uheldet ude, kan ikke-fedtholdige pletter tørres af med en fugtig klud
med en mild sæbe.
Fedtholdige pletter fjernes med egnede pletfjerningsmidler. Afprøv produktet
først på et ikke synligt område.
- Brug ikke skrappe rengøringsmidler eller kemikalier, da disse kan give misfarvninger
af stoffet.
- Hvis stoffet udsættes for direkte sollys, vil farven med tiden aftage.